På Kildehaven er ansat forskellige faggrupper, som varetager den tværfaglige indsats og som støtter og vejleder øvrige personale, beboere samt pårørende.
Kildehavens socialrådgiver koordinerer nye visitationer samt fremvisninger af Kildehaven
Socialrådgiver varetager specifikke socialrådgiveropgaver i forhold til beboere og har en koordinerende funktion ved afholdelse af handleplansmøder; bl.a. planlægning af mødet, fremsendelse af dokumentation inden mødet, mødeleder samt referent. Kildehavens socialrådgiver bidrager med fagets specialviden i forhold til tværfaglige team på Kildehaven og underviser personale i lovstof/rettigheder.
Kildehaven Kvalitetsansvarlige socialkonsulent er uddannet sygeplejerske samt visitator. Hun støtter Kildehavnes socialrådgiver i ovenstående funktioner, samt sikrer kvalitets i ydelsernes levering.
Sygeplejersker og Social og Sundhedsassistenter sikrer, det sundhedsfaglige niveau er højt, og koordinerer den sundhedsfaglige arbejdsgang på Kildehaven. De sikrer tryksårsscreeninger udføres på alle beboerne, samt afholder kurser i medicinhåndtering for alle faggrupper på Kildehaven.
Sygeplejersker og SSA’er optimerer og implementerer sund kost i beboernes dagligdag på Kildehaven, de vejleder øvrige personale, beboere og pårørende i energigivende ernæring, dysfagikost, sondeernæring, samt generel ernæringspolitik.
Pædagoger og pædagogiske assistenter sikrer de neuropædagogiske indsatser og koordinerer de pædagogiske arbejdsgange. De sikrer at kolleger forstår de neuropædagogiske tilgange og anvender dem i praksis.
Kildehaven har 2 uddannede seksualvejledere, der skal sikre at det ofte tabubelagte behov ”seksualitet”, bliver en naturlig del af dagligdagen på Kildehaven. Seksualvejlederne skal støtte kolleger i at observere og håndtere beboernes seksuelle behov.
På Kildehaven er mange ansat, som er har uddannelse i Tegn til tale, som både støtter beboere, pårørende og andre ansatte i kommunikationen med beboere uden sprog. Kildehaven har også ansatte med uddannelse i IKT (Informations- og kommunikationsteknologi) , de skal sikre indsatser til beboere med bevilliger til at netop informationsteknologiske hjælpemidler. De skal sikre at øvrige medarbejdere vejledes til korrekt anvendelse i dagligdagen og kan også støtte pårørende, hvis dette er bevilget.
Hverdagsrehabilitering er afgørende for alle, særligt for Kildehavens målgruppe. Derfor har Kildehaven uddannede træningsvejledere, der sikrer daglige træning, i hverdagsopgaverne. De støtter beboere, kolleger og pårørende i de hverdagsrehabiliterende indsatser. Derudover leverer Kildehaven individuel vedligeholdelsestræning som supplement til den vederlagsfri fysioterapi, hvis beboerne har behov for dette.