Sundhed


Sundhed
Træning og sundhed
På Kildehaven er det vigtigt at støtte og motivere beboerne i at have en sund og aktiv hverdag. Vi har fokus på, de funktioner vores beboere har, bliver vedligeholdt så længe så muligt.
Kildehaven har et træningscenter, som er indrettet med særligt udstyr så både beboere i kørestol og gående har mulighed for træning i maskinerne. Centret er udstyret med lifte, hvilket giver mulighed for at lave bl.a. gangtræning i sejl, ride på hest og øvelser på træningsmåtte.
For de beboere, som er bevilliget vederlagsfri fysioterapi, har Kildehaven et samarbejde med lokale fysioterapiklinikker, om at varetage dette. Fysioterapien foregår oftest på Kildehaven, hvor træningscentret bliver brugt flittigt.
I sundhedscentret, hvor træningscentret er beliggende, er et lækkert lokale med spabad, luksus massagestol samt massagebriks. Spa tilbydes ved egenbetaling
Sundhed
Kost og ernærings vejledning
Kildehavens sundhedsfaglige medarbejdere har fokus på kostvejledning til de beboere, der har ernæringsmæssige problematikker, eller bare ønsker at få en snak om kost og sundhed.
Der fokuseres meget på motivation, anerkendelse og respekt i vejledningen, og vejledningerne foregår på beboernes præmisser og tager udgangspunkt i deres hverdag og deres behov. Der udarbejdes kostplaner, hvis det ønskes, eller hvis det af sundhedsmæssige hensyn vurderes nødvendigt. Er der behov for diætist eller ernæringsvejledning, henvises beboerne til dette via egen læge.
Kildehaven tilbyder sund, varieret og velsmagende mad ud fra Kildehavens kostpolitik som er baseret på Sundhedsstyrelsens 10 officielle kostråd, med hensyntagen til beboernes individuelle ernæringsproblematikker.
Udover de officielle kostråd arbejder Kildehaven ud fra konceptet “Food for Brains”.
“Food for Brains” er et koncept udviklet af Helene Elsass Center, som forsker i, og udvikler metoder og strategier for træning og indsats i forhold til børn og unge med cerebral parese. Konceptet “Food for Brains” bygger på videnskabelige undersøgelser af hvilke næringsstoffer der er særligt vigtige for hjernen, både i relation til udvikling og til vedligeholdelse af allerede indlærte færdigheder.
Viden og opskrifter i projektet er udviklet i forhold til cerebral parese: Læs her