Paradis
I Paradis har vi 14 beboere, alle unge mellem 18-40 år. De har alle nedsat funktionsevne, fysisk og/eller mentalt, ligesom i de øvrige enheder i Kildehaven.
I Paradis er vi 1 teamleder og ca. 20 medarbejdere. Dertil har vi omkring 10 afløsere ansat til at dække sygdom, ferie mv.
Beboerne har hver deres lejlighed. Lejligheden er delt op i to rum; en stue og et soveværelse med eget badeværelse. Der er også et tekøkken med køleskab og skabsplads.
Ud over lejligheden er der et stort, lyst fællesområde med store vinduer ud mod den fælles gårdsplads. Fællesområdet består af køkken, dagligstue med sofa og tv, dvd og diverse spil og bøger.
Udenfor i den fælles gårdsplads er der hængesofa, borde og stole til fælles afbenyttelse, samt mulighed for bål og grill, samt en shelter plads.
Alle beboere har enten et dagtilbud eller går i skole. Når de kommer hjem om eftermiddagen, hygges der enten i egen lejlighed eller i fællesstuen med frisk frugt, drikkelse og eventuelt med spil, tv, m.m.
Beboernes ret til selv at bestemme over eget liv vægtes meget højt, og der tages gerne på ledsagede ture ud af huset, enten med eksterne ledsagere eller sammen med personale i enheden. Dette kan både være alene eller sammen med andre.
Om aftenen støttes beboerne i at deltage i diverse arrangementer, som idræt, fælles musik og sangaften, samt diverse ad hoc arrangementer som diskotek i nærliggende by, biograf m.m.
Beboere og personale spiser sammen til alle måltider. Men man kan vælge at spise i egen lejlighed eller sammen nogle stykker, hvis man ønsker dette.
Flere gange om året inviteres pårørende til hygge. Dette ofte i forbindelse med højtider eller andre festligheder, f.eks Kildehavens fødselsdag.