Kildehaven har et højt fagligt niveau med mange forskellige faggrupper, der alle medvirker til den tværfaglige indsats for beboerne. Kildehaven har følgende faggrupper ansat, som kan støtte og vejlede øvrige personale og beboere.   
Kildehavens socialrådgiver støtter beboerne i forhold til
-    Kontakt med kommunen og andre offentlige instanser
-    indgivelse af ansøgninger og anker
-    forståelse af lovgivning

Derudover indkalder socialrådgiveren til handleplansmøde samt fremsender relevante informationer til sagsbehandler
Kildehavens sygeplejerske
Sygeplejersken sikrer at det sygeplejefaglige niveau er højt, og koordinerer den sundhedsfaglige arbejdsgang på Kildehaven.
Sygeplejersken udarbejder tryksårsscreeninger på alle beboerne, samt afholder kurser i medicinhåndtering for de andre faggrupper på Kildehaven. Sygeplejersken deltager i plejen af beboerne, så hun hele tiden er med tæt på beboerne, dette så hun kan følge med i deres trivsel.”

Kildehavens ergoterapeuter
Det ergoterapeutiske arbejde på Kildehaven favner bredt. Vi tilpasser vores intervention så den støtter op omkring den enkelte beboers ressourcer og behov.
Nogle af de værktøjer vi anvender, er bl.a. interview ud fra COPM´en, ADL-observationer med henblik på ADL-træning, supervision af personalet ved forflytninger og lejringer. Vi varetager den ”specialiserede” træning/genoptræning som beboernes bevilges og bistår beboer, pårørende og personale i hjælpemiddelhåndtering.
Herud over indgår vi i plejeopgaver, personalemøder og vi underviser og guider i forhold til problematikker omkring beboernes fysiske og psykiske niveau, siddestilling, lejring og fitness.
Vi udarbejder funktionsbeskrivelser, ergoterapeutiske handleplaner, forflytnings- og lejringsbeskrivelser, samt udarbejder aktivitets-, ADL- og bevægeanalyser.  

Kildehavens ernærings og sundhedsvejleder
Kildehavens ernærings- og sundhedsvejleder optimerer og implementerer sundhed i beboernes dagligdag på Kildehaven. Dette gøres med hensyntagen til beboernes forskellige problemstillinger i forhold til bl.a. ernæring og fysisk aktivitet.